Nyhed

Kirken lancerer nye ressourcer om religionsfrihed

I dag udgav Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige nye ressourcer for at hjælpe samvittighedsfulde mennesker overalt til at forstå vigtigheden af at beskytte religionsfriheden. Disse nye ressourcer indeholder en unik animeret video og andre videoer, der understreger vigtigheden af at bevare religionsfriheden, Facebook-siden »Support Religious Freedom«, som giver nyheder og information om religionsfrihed, og en emneside, der udlægger religionsfrihedens principper og foreslår måde, hvorpå man kan behandle dette spørgsmål.

En introduktionsvideo viser Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum, som understreger, at »samvittighedens essentielle friheder, som er indkapslede i religionsfrihed, flittigt må bevares og beskyttes«.

Ledere af mange trosretninger, heriblandt mormonapostle, har udtrykt dyb bekymring over at religionsfriheden undergraves over hele verden. Disse ressourcer bidrager til de mange samtaler, der finder sted om dette emne, og fremhæver religionsfriheden som en grundlæggende menneskeret, der beskytter alle menneskers samvittighed og lader dem handle på det, de er dybt overbeviste om. Kirker, religiøse organisationer og individer står foran større og større begrænsninger, når de deltager i det offentlige rom, udøver deres samvittighed på arbejdet, giver udtryk for deres tro eller tjener i samfundet.

»Det er vigtigt at blive velinformerede på dette område og tage ansvar for at viderebringe den religiøse frihed, I nyder lige nu,« har Ældste Quentin L. Cook fra Kirkens Tolv Apostles Kvorum sagt. »Forsvar religionsfriheden på internettet og i jeres personlige interaktion i de nabolag og samfund, I bor i.«

Whiteboard-animation om religionsfrihed og andre videoer

For et år siden udgav Kirken en række dybdegående kommentarer, der handlede om religionsfrihed, på presse-mormon.dk. Formålet med den animerede video er at informere dem, som aldrig har tænkt på religionsfrihedens vigtighed, ved at give en mere umiddelbar og engagerende introduktion til emnet.

I den endelige video giver eksperter og borgere udtryk for deres tanker om, hvorfor religionsfriheden er så vigtig, og hvad folk kan gøre for at bevare den.

Facebook-siden »Support Religious Freedom«

Den nye Facebook-side med titelen »Support Religious Freedom« vil regelmæssigt dele nyheder og information om religionsfrihed, som en ekstra service af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Emneside om religionsfriheden

Emnesiden udlægger religionsfrihedens principper og giver forslag på, hvordan man kan behandle dette spørgsmål. Helt specifikt opfordrer den mennesker til at lære mere om religionsfrihed, studere spørgsmålene, være venlige i samtaler og interaktioner, gå sammen med andre om at fremme religionsfriheden og bruge internettet og sociale medier til at hjælpe andre med at lære om dette emne.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.