f9490f1f7553645b3647d5afeac165adeae808dc.jpeg
Pressemeddelelse

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige når ny missionærrekord

Missionary numbers - DK
Missionary numbers - DK
© 2026 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har nu flere fuldtidsmissionærer, der tjener, end på noget andet tidspunkt i sin historie.

Omkring 88.500 fuldtidsmissionærer tjener på verdensplan, hvilket overgår det tidligere højdepunkt på lidt flere end 88.000 i 2014. Denne historiske styrke af missionærer udgøres af unge undervisende og tjeneste-missionærer og seniormissionærer. Stigningen skyldes den første bølge af 18-årige søstermissionærer, der begynder deres tjeneste.

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum er formand for Det udøvende råd for missionering. Han markerede milepælen i et indlæg på sociale medier den 14. juli. Han sagde, at denne nye rekord afspejler »troen og hengivenheden hos en opvoksende generation af Jesu Kristi disciple.«

Denne milepæl rundes samtidigt med, at Kirken åbner 55 nye missioner verden over, hvilket bringer det samlede antal op på 505.

Under seminaret for nye missionsledere i juni 2026 bemærkede Kirkens profet og præsident Dallin H. Oaks den fortsatte vækst i missioneringen i hele Kirken.

»Missioneringen nærmer sig nye højder,« sagde præsident Oaks den 20. juni. »I de kommende uger vil vi have flere missionærer end nogensinde før i Kirkens historie. Hvilken gruppe at lede!«

Ældste Rasband sagde, at det rekordhøje antal missionærer, der tjener på verdensplan, gør dette til en »vidunderlig tid at være engageret på i Herrens værk.«

»Når Herrens missionærer giver deres hjerte, kraft, sind og styrke i deres tjeneste som missionærer, vil Herren højne deres indsats,« sagde apostlen.  »Han vil velsigne dem med en styrke udover deres egen og fylde deres liv med glæde, idet de deltager i den store og forunderlige fremskyndelse af Herrens værk.«