Det Første Præsidentskab for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige udsendte i dag følgende udtalelse:
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ønsker Salt Lake City hjerteligt tillykke med at have sikret sig værtskabet for Vinter-OL i 2034. Vi glæder os over denne nyhed og mindes den følelse af enhed, fred og venskab, der karakteriserede begivenheden, da den sidst blev afholdt i Utah i 2002.
Vi er klar til at støtte Vinter-OL 2034 i at byde atleter, frivillige og besøgende fra hele verden velkommen. Kirken støtter bestræbelserne på at gøre Salt Lake til en værtsby, der afspejler værdier som tjeneste, samarbejde og gensidig respekt. Som hjemsted for Kirkens internationale hovedsæde vil vi arbejde sammen med organisatorer på både lokalt og internationalt plan om at byde verden velkommen, efterhånden som 2034 nærmer sig.