Emne

Hofmanns forfalskninger

Mark W. Hoffman var forhandler af sjældne dokumenter og en dygtig forfalsker, der udnyttede offentlig interesse i sidste dages helliges og amerikansk historie ved at sælge autentiske, ændrede og forfalskede historiske dokumenter i begyndelsen af 1980’erne. I 1985 blev han tilsyneladende bekymret for, at hans bedrageri ville blive opdaget, og han bruge hjemmelavede bomber til at myrde to personer, heriblandt én af hans kunder.

Mange af Hofmanns forfalskninger var fokuseret på sidste dages hellig historie. Hofmann var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der privat var holdt op med at tro på Gud. I midten af sine 20’ere blev han interesseret i historiske dokumenter om Kirkens historie og var bekendt med dokumenter, der blev nævnt i historiske beretninger, men som aldrig var fundet, såsom dokumentet med tegn fra Mormons Bog, som Martin Harris havde taget til den klassiske forsker Charles Anthon.1 I 1980 påstod Hofmann at have fundet denne transskription foldet sammen og lagt mellem siderne i en King James-udgave af Bibelen fra det 17. århundrede. Forskere, der evaluerede dokumentet, mente at det var autentisk baseret på håndskriftens overensstemmelse med andre bekræftede prøver af Joseph Smiths håndskrift og med Anthons beskrivelse af tegnene. Accepten af denne forfalskning startede Hofmanns karriere som forhandler af sjældne bøger og manuskripter.

Der var flere teknikker, der hjalp Hofmann med at overbevise forskere om, at hans forfalskninger var ægte. Han valgte omhyggeligt projekter og fokuserede på dokumenter, der med al sandsynlighed havde eksisteret på et tidspunkt, og han studerede deres kontekst i stor grad. Han stjal papir fra perioden og andre materialer fra arkiver, lavede sit eget blæk og ældede den kunstigt samt genskabte omhyggeligt poststempler for at hjælpe sine forfalskninger med at klare dokumentbekræfteres grundige undersøgelser. Han studeres forfatternes håndskrifts særegenhed og kunne reproducerede den med forbløffende nøjagtighed. Hans historiske research og hans litterære evner gjorde ham i stand til at skrive dokumenter, der havde de forventede stilmønstre, den forventede tone og det forventede indhold. Han skabte sandsynlige historier om deres oprindelse og herkomst, og nogle gange plantede han en mindre forfalskning i forvejen for at give troværdighed til et højere profileret dokument senere. Han fik fat i autentiske og sjældne dokumenter ved at acceptere dem som betaling og solgte så både de autentiske og forfalskede materialer. Nogle gange ville han foretage små ændringer i autentiske dokumenter eller materialer for at øge deres værdi. Flere forskere på forskellige områder bekræftede Hofmanns forfalskninger uden at vide dette.

Hofmanns forfalskninger omfattede dokumenter fra tidlige amerikansk politiske og litterære personer og rangerede fra dokumenter med forfalsket underskrift til korte litterære værker. Hofmann forfalskede flere dokumenter relateret til Kirken, heriblandt breve fra bl.a. Joseph Smith, Lucy Mack Smith og David Whitmer. Han fremstillede adskillelige forfalskninger, der fokuserede på kontroversielle aspekter af Kirkens historie i håb om at opildne kontrovers. Han forfalskede en velsignelse, som Joseph Smith skulle have givet sin søn, Joseph Smith III, som udpegede ham til at være sin fars efterfølger. Han forfalskede også et brev fra 1830 fra Martin Harris (kendt som »salamanderbrevet«), som beskrev, at Joseph Smith var involveret i praksis baseret på folkeovertro.2 Hofmann forledte ikke bare kirkeledere og historikere med sine forfalskninger, men også sin familie og sine venner, arkivarer og bibliotekarer og andre eksperter. Kirken anskaffede sig flere dokumenter fra ham, og hans forfalskninger blev underlagt både akademisk forskning og offentlig debat.

I 1985 begyndte Hofmann at forhandle om et salg til 1,5 mio. dollars af et forfalsket dokument til Library of Congress. På dette tidspunkt oversteg Hofmanns udgifter til rejser, luksus, sjældne bøger og forfalskning af materialer hans regulære indkomst. Andre kunder begyndte at bede om genstande, som Hofmann havde modtaget betaling for, men som han endnu ikke havde fremstillet. Af frygt for at blive opdaget under pres, afleverede Hofman en pakke med en hjemmelavet bombe, der dræbte samleren Steven F. Christensen. Hofmann havde lovet Christensen en samling af dokumenter fra den oprørske tidlige apostel, William McLellin, men havde ikke kunnet fremstille dem. For at lede opmærksomheden væk fra sig selv og mod Christensens andre forretningsaktiviteter afleverede Hofmann endnu en bombe hos J. Gary Sheets, som var Christensens forretningspartner, som dræbte Sheets hustru, Kathy. Den næste dag tæt på Temple Square eksploderede en tredje bombe i Hofmanns bil, inden han nåede at aflevere den til et ukendt offer. Sprængningen ledte hurtigt politiet til fældende beviser, der forbandt Hofmann til bomberne. Kriminaltekniske eksperter undersøgte Hofmanns forfalskninger og fandt bevis for, at han havde ældet blækket kunstigt. Til sidst tilstod han mordene og forfalskningerne og fik en dom på livstid med mulighed for prøveløsladelse efter 5 år, hvor dommeren anbefalede, at han aldrig blev løsladt.

De største tragedier forbundet til Hofmanns forfalskninger er Kathy Sheets’ og Steven Christensens død. Forfalskningerne udgjorde også en udfordring for arbejdet med manuskript- og bogsamlere og forhandlere, historikere og arkivarer. Selvom politiefterforskningen forbandt Hofmann til adskillelige forfalskninger, gjorde hans handelsnetværk det svært at spore omfanget og lokaliteterne på hans arbejde. 12 år efter angrebene formodes det fx, at et dokument, der af eksperter var anset som et ægte digt af Emily Dickinson, var forbundet til Hofmann. Falske formodninger inspireret af Hofmanns dokumenter eller citater, der senere ledte tilbage til hans fremstillede beviser, forvrænger stadig nogle beretninger om de sidste dages helliges historie.

Siden 1980’erne har Kirken i stor grad udgivet materiale om dens tidlige historie for at bidrage til at bringe en større forståelse omkring nogle af de ukendte historiske episoder, som Hofmann udnyttede i sine forfalskninger til at kaste et negativt lys på Kirken. Kirkens historikere og arkivarer har også vist øget agtpågivenhed for at underbygge påstande om dokumenters oprindelse og historiske kontekst med andre beviser. Udgivelsen og digitaliseringen af Joseph Smiths papirer og mange andre vigtige dokumentsamlinger har bidraget til at udvide grundlaget, hvorfra man kan bedømme nye opdagelser.

Kirkens ressourcer

Dallin H. Oaks, »Recent Events Involving Church History and Forged Documents«, Ensign, okt. 1987, s. 63.

»Church Releases Statement on Mark Hofmann Interviews«, Ensign, okt. 1987, s. 78-79.

»Document Dealer Confesses«, Ensign, apr. 1987, s. 77.

»Fraudulent Documents from Forger Mark Hofmann Noted«, Ensign, oktober 1987, s. 79.

Bibliografi

1. Richard E. Turley jun., Victims: The LDS Church and the Mark Hofmann Case, Urbana: University of Illinois, 1992.

2. Sheri L. Dew, Go Forward with Faith: The Biography of Gordon B. Hinckley, Salt Lake City: Deseret Book, 1996, s. 425-432.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.