6. november 2015 – Kirken fremkommer med baggrund til håndbogsændringer i forbindelse med ægteskab mellem personer af samme køn
Temple Square is always beautiful in the springtime. Gardeners work to prepare the ground for General Conference. © 2012 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. | 1 / 2 |
SALT LAKE CITY – I et videointerview fredag i Salt Lake City bekræftede ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Kirkens holdning til ægteskabet og beskrev håndbogsændringer i Kirkens retningslinjer, der påvirker parforhold mellem personer af samme køn og deres børn. Interviewets formål var at hjælpe Kirkens medlemmer, medierne og offentligheden til bedre at forstå baggrunden og hensigten med ændringerne, der i vidt omfang er blevet drøftet i nyhedsmedierne, på de sociale medier og andre steder.
Ændringerne blev foretaget i denne uge i Kirkens Håndbog 1 (en samling af retningslinjer og instruktioner for lokale kirkeledere), og de blev godkendt af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Revisionerne blev beskrevet i et brev, der blev sendt til lokale kirkeledere over hele verden.