Pressemeddelelse

Fra et lille foredrag til en historisk transmission – hvordan koncerten: Vidner om julen – Symboler på Kristus i 2022 blev til

Sidste års koncert Vidner om julen, produceret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Europa, skulle til at begynde med ikke være meget mere end en fysisk koncert i et lokalt stavscenter i Italien. Faktisk hed den slet ikke Vidner om julen – det var bare et gavmildt tilbud fra den grammy-nominerede violinist Jenny Oaks Baker om at opføre en julekoncert sammen med sin familie for nogle få hundrede lokale hellige i Rom. Det ville helt sikkert have været underholdende og inspirerende, men det så ud til, at Herren havde større planer.

I lyset af træthed af den vedvarende coronavirus mente den nyligt kaldede områdepræsident ældste Massimo De Feo, at Jennys program kunne blive den perfekte gave til alle i det europæiske område. Det var intet mindre end et mirakel, da det, der begyndte som et lille foredrag, blev til en historisk transmission, der ikke blot er blevet set i hele Europa, men i hele verden. Filmet i besøgscentret ved templet i Rom og den berømte Vor Frue Kirke i København, bestod Vidner om julen af Jenny Oaks Baker og Family Four, Alex Sharpe, tidligere medlem af Celtic Woman, den anerkendte danske sidste dages hellige skuespiller Tomas Kofod samt afsluttende bemærkninger fra ældste De Feo og præsident Dallin H. Oaks fra Kirkens Første Præsidentskab. Produktionens ydmyge begyndelse taget i betragtning og det faktum, at COVID-19 truede med at lukke for produktionen fra start til slut, var det en mirakuløs succes.

For manuskriptforfatter, instruktør og producer, Brian Cordray, førte dens succes uundgåeligt til nye spørgsmål: Hvad kunne Kirken i Europa gøre næste år for at bygge videre på denne oplevelse? Hvem skulle de rekruttere til at være de nye medvirkende? Hvilke sange skulle de synge? Hvor skulle de optræde? Hvem skulle være fortæller? Hvordan kunne de gøre manuskriptet interessant? Og endelig, hvordan kunne han invitere den samme ånd fra koncerten før, mens han byggede videre på det, der var påbegyndt?

Alle disse og flere spørgsmål skulle de besvare allerede fra januar i år. Ved at følge Herrens vejledning og gå fremad i tro et skridt ad gangen gik produktionsteamet fra nærmest ingenting og forvandlede det til et julemesterværk.

Rekruttering af kunstnere

En ting var tydelig fra starten – koncerten skulle føles europæisk. Selvom omstændighederne omkring sidste års arrangement gjorde det imponerende at have nogen form for verdensklassetalenter, ønskede teamet i år – siden de havde mere tid til at forberede sig – at rekruttere udelukkende europæiske medvirkende, hvilket i sidste ende lykkedes dem.

Ved at bruge den gennemprøvede »C-vitamin«-metode fra Hollywood eller at arbejde gennem kontakters kontakter blev områdeteamet forbundet med et netværk af professionelle sidste dages hellige kunstnere i hele Europa. Uopfordrede e-mails og opkald førte til hurtige introduktioner og uformelle projektforslag. Til producernes glæde var de snart i stand til at rekruttere musikere med forskellige nationaliteter og fra forskellige genrer, som alle af kærlighed til Frelseren tilbød deres tid og talenter gratis.

Jack og Marta Tyndale-Biscoe (Storbritannien og Spanien) – Pianist Jack Tyndale-Biscoe har studeret musik på tre kontinenter og har turneret rundt i Europa. Han er for tiden en Talent Unlimited U.K. og DEBUT Classical Artist. Marta er fra Catalonien og er pianist og underviser. Begge har undervist som adjunkt i musik og sprog på Brigham Young University – Idaho, inden de flyttede til London.

Vesna og Igor Gruppman (Serbien og Ukraine) – Violinisterne Igor og Vesna Gruppman, der har vundet en Grammy-pris, mødte hinanden på Moskvas musikkonservatorium og har siden haft utrolig succes i deres musikalske karrierer med at optræde, dirigere og undervise. De bor for tiden i Rotterdam i Holland, hvor Igor virker som koncertleder for Rotterdam Philharmonic Orchestra, og Vesna underviser i bratsch ved Rotterdams musikkonservatorium.

Constanze og Wolfgang Gebauer (Østrig og Tyskland) – Wolfgang og Constanze Gebauer, der begge hver især er talentfulde operasangere, mødtes for første gang på en scene og har ikke forladt den siden, hvor de optræder sammen i operaer, musicals og koncerter rundt om i Europa

Naura (Spanien) – Naura har studeret musik på to spanske uddannelsesinstitutioner og har optrådt ved adskillige koncerter som solosopran, blandt andet akkompagneret af Navarra Symphony Orchestra, såvel som Pamplonesa Band

Ruth Lorenzo (Spanien) – Ruth er kendt for at have nået 5. pladsen i X Factor U.K. og har haft en succesfuld solokarriere med 3 album, 4 turneer i Spanien og opnåede en af Spaniens bedste placeringer nogensinde i Eurovision

Alex Sharpe (Irland)– Alex er bedst kendt som del af den Grammy-nominerede gruppe Celtic Woman og har været hovednavnet i forskellige musicals og solooptrædener over hele kloden

Salome Moana (Schweiz) – Salome har både en bachelor- og kandidatgrad fra Academy of Music i Basel i Schweiz og er en lovende kunstner inden for improviserende jazz-pop. Hun udgav sit debutalbum i 2020 med planer om sin anden udgivelse i foråret 2023

Louis og Per Herrey (Sverige) – Louis og Per Herrey er to ud af tre medlemmer af boybandet The Herreys, der vandt Eurovision Song Contest i 1984, hvilket satte gang i en karriere bestående af 10 studiealbum og stor succes med at turnere

Valg af musikindslag

Mens sidste års program for det meste indeholdt smukke instrumentale indslag, blev der i år lagt vægt på både instrumentale og vokale optrædener. I den forbindelse rekrutterede produktionsholdet Jenny Oaks Baker, den primære optrædende fra sidste års koncert, der samarbejdede med den prisvindende komponist Kurt Bestor for at skabe nye arrangementer af elskede europæiske julesange, der ville afspejle koncertens unikke temaer.

    • Ouverture: Orkester
    • Tu Scendi Dalle Stelle: Naura
    • Nu Tändas Tusen Juleljus: Herrey
    • O Tannenbaum: Gebauer
    • Holly & Ivy: Salome
    • O Come All Ye Faithful: Tyndale-Biscoes
    • Carol of the Bells: Gruppman
    • Joy to the World: Ruth
    • In the Bleak Midwinter: Alex
    • Finale: O Holy Night med alle

Da de optrædende blev spurgt om deres yndlingsdel af koncerten, var der flere end en, der nævnte Bestors originale arrangement af juleklassikeren O Holy Night. Om dette bemærker den anerkendte pianist Jack Tyndale-Biscoe: »Det er vores håb, at de, der lytter, især til det sidste musikstykke – både de af vores tro og vores mange andre venner derude – må kunne føle større ærbødighed for den hellige nat i menneskehedens historie, og føle mere lys komme ind i deres sjæl og hjerte, når de tænker på gaven ved en Frelser, og i sidste ende at føle større kærlighed, når de grunder over julens kerne; taknemmelighed og at give.«

Valg af lokation

Sommetider materialiserer den rette vej sig først, efter det første skridt ind i det ukendte er blevet taget. Det var tilfældet for dette års koncert. Ideen var at finde et sted, der på en særlig måde ville forbinde seerne til Jesu tid gennem ruiner af det daværende romerske rige, men mange af de mere kendte italienske steder involverede desværre uoverkommelige omkostninger. Da de medvirkende blev rekrutteret, blev Cordray præsenteret for Ruth Lorenzo, en af Spaniens lysende stjerner, som præsenterede ham for UNESCO’s verdensarvssted i Mérida i Spanien, som rummer ruinerne af en romersk provinshovedstad, der blev grundlagt blot 25 år før Kristi fødsel. Efter flere samtaler tillod administrationen, at der blev filmet foran den romerske arkitektur i oktober måned.

Om dette sted siger solist Alex Sharpe: »Omgivelserne for koncerten af det romerske amfiteater i Mérida i Spanien var betagende, og de førte mig straks tilbage i tiden. Stående på den scene, og mens jeg sang under stjernerne, kunne jeg forestille mig Maria og Josef i sådanne ydmyge omgivelser, hvor de bragte Frelseren ind i verden, og hvor forventningen om håb var i luften.«

Fortæller til historien om julen

Sidste års koncert blev vidunderligt fortalt af den danske skuespiller Tomas Kofod, der tidligere skildrede den hellige rolle af Jesus Kristus i kirkefilmen The Testaments. Denne gang søgte man en kvindelig stemme, og produktionsholdet var i stand til at rekruttere talenterne fra ingen anden end Savannah Stevenson fra Storbritannien, som mange kirkemedlemmer måske genkender som den skuespiller, der spillede Maria, Kristi mor, i Jesu Kristi Kirkes bibelvideoer. Cordray siger, at: »Stevenson bragte varme og professionalisme til fortællerrollen.«

Da områdets produktionsteam havde sikret sig Stevensons talenter, begyndte de at lede efter steder i Storbritannien, hvor holdet kunne filme fortællingen. Da de søgte det perfekte sted fra victoriansk tid, foreslog de lokale kirkemedlemmer Charles Dickens Museum i London. Dette viste sig at være afgørende for Cordrays manuskript, da han så muligheden for at trække på Dickens’ klassiske historie Et juleeventyr. Når alt kommer til alt, er det ifølge Cordray tydeligt, at »Scrooges rejse er åndelig, hvor han lærer at blive mere kristuslignende. Er det ikke det, vi alle ønsker?«

Produktionsteamet fik også tidligt ideen om at overveje, hvordan forskellige juleelementer, der ofte betragtes som ret sekulære (f.eks.: Juletræer, slikstokke, klokker, strømper, kristtornkranse osv.) faktisk forbinder alt til Kristus. Denne ide blev gennemført, og derfor dukker mange af disse symboler op i programmet, sammen med det ændrede navn Vidner om julen – Symboler på Kristus.

Oplev julens ånd gennem musik

For producerne var det heldigvis ikke svært at genvinde den gode ånd, der ledsagede den første Vidner om Julen-koncert – så længe koncerten fokuserede på den virkelige årsag til højtiden: Jesus Kristus. »[Gud] gav en guddommelig gnist til programmet,« bemærker operasangeren Constanze Gebauer, »så alle«, uanset baggrund, nationalitet eller religiøs tilknytning, »vil mærke den.«

I Det Nye Testamente skriver Matthæus: »Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« (Matt 18:20) Til Vidner om jul – Symboler på Kristus samledes mange hellige bogstaveligt talt i hans navn – lige fra produktionsholdet til de medvirkende, helt til de mange oversættere, der gjorde koncerten tilgængelig på 31 forskellige sprog. Som de alle vil bevidne med én røst, har Jesus Kristus virkelig været »midt iblandt dem« i denne unikke produktion.

Sådan ser man med

Koncerten bliver filmet på engelsk og bliver præsenteret på 31 sprog. Den vil være tilgængelig på Kirkens officielle kanaler, herunder: OplysVerden.org, områdets nationale hjemmeside, YouTube og Facebook fra søndag den 11. december 2022 kl. 18.00, indtil midten af januar 2023.

Sammen med programmet vil der være aktiviteter for børn og deres familie, som findes på OplysVerden.org.

Yderligere materiale, inklusive en juletjenestekalender, plakater, uddelingskort og reklamevideoer, vil snart blive tilgængelige på OplysVerden.org.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.