I denne påsketid opfordres medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til at tage venner, familie og naboer med til en times gudstjeneste palmesøndag i deres lokale kirkebygninger den 29. marts 2026. Ugen efter (den 4.-5. april) opfordres alle til at se generalkonferencen som en fejring af påsken og Jesu Kristi opstandelse
Opfordringerne kommer i slutningen af en video, hvor hvert medlem af Det Første Præsidentskab bærer et kort vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans kærlighed til os. Videoen og deres individuelle vidnesbyrd er findes nedenfor.
Præsident D. Todd Christofferson
»Vor himmelske Fader elsker os med en fuldkommen kærlighed. På grund af denne kærlighed ›gav [han] sin enbårne søn, for at … [vi kan få] evigt liv‹. Når vi denne påske fokuserer på Jesu Kristi liv, tjenestegerning og opstandelse, så lad os huske, at han er vores fuldkomne Talsmand og Forløser. Takket være hans sonoffer kan vi opnå udødelighed og evigt liv og allerede nu opleve hans kærlighed, fred og glæde.«
Præsident Henry B. Eyring
»Jesus Kristus brød dødens bånd. Derfor vil hvert eneste af vor himmelske Faders børn opstå i et fuldkommengjort, opstandent legeme, der aldrig vil dø. Dette urokkelige løfte kan vende sorgen over at miste en af sine kære til håb og fylde vores hjerter med lykkelig forventning om at blive genforenet. Gennem hans offer vil vi alle opstå, og vi kan blive gjort rene i ham.«
Præsident Dallin H. Oaks
»I denne påsketid vidner vi om, at Jesus Kristus er opstået. Han lever. Han er vejen. Jesu Kristi sonoffer og opstandelse er det ultimative bevis på Guds kærlighed. Han kaldte os for sine venner og sagde: ›Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner‹. Hans forsoning er en universel gave, der er gjort mulig gennem hans kærlighed og Faderens kærlighed.«