Festinord markerer 60 års venskab og tro

Omtrent 700 unge Sidste Dages Hellige mænd og kvinder forsamledes i Finland denne måned til Festinord 2026, kirkens årlige stævne for unge voksne i de nordiske lande. Tres år efter det første stævne, hvor nordiske unge samledes i Stockholm, er Festinord vokset til at blive et af regionens mest ventede arrangementer på de unge voksnes kalender.

Årets samling blev afholdt af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Ikaalinen Spa i Finland, og unge voksne i alderen 18 til 35 år var inviteret til at styrke deres tro og opbygge varige venskaber gennem åndelige og rekreative aktiviteter, herunder foredrag, institutklasser, workshops, tjenesteprojekter, fester og øjeblikke til refleksion. Stævnet, der blev afholdt under temaet »Brug hans lykkes juveler«, markerede Festinords diamantjubilæum og resulterede i det største fremmøde i arrangementets 60-årige historie.

Årets vejlederpar for Festinord-stævnet, Jarna Laine og hendes mand, Miiko Laine, ledede sammen med Festinords kerneteams unge voksne-koordinatorer, Sami Jäkkö og Renette Laine, organiseringen af arrangementet. »Interessen har været utrolig,« sagde Jarna Laine. »Vi havde omkring 200 unge voksne på ventelisten, som håbede på at være med, men vi løb simpelthen tør for plads.«

Et diamantjubilæum og en familiearv

Årets stævne havde ekstra betydning for Jarna og Miiko. Deres datter, Renette, deltog i Festinord 2024 i Göteborg og mødte sin kommende forlovede, Jörgen, der. Jörgen havde fungeret som unge voksne-koordinator for sidste års Festinord i Norge, hvilket gav parret en fælles forbindelse til arrangementet helt fra starten. »Festinord er en fantastisk måde at møde nye mennesker på, og det føles ekstra meningsfuldt for mig at kunne give andre chancen for at opleve den slags åndelige vækst og personlige forbindelser, som jeg selv gjorde,« sagde Renette.

Download Photo

Efter tres år med det populære regionale stævne er Renette og hendes mor ikke de eneste, for hvem Festinord stikker dybere end en enkelt sommer. Da Jarkko Metsätähti som teenager i 1966 gik ombord på en båd til Stockholm fra Finland, sagde han, at han næppe kunne have forestillet sig, hvordan dette første årlige stævne, som skulle blive til Festinord, ville komme til at forme hans familie.

Tilbageblik på det første Festinord

En artikel om det første Festinord-stævne i 1966, i bladet, der på det tidspunkt blev udgivet som Valkeus, den finsksprogede forløber til nutidens Liahona, beskrev en samling, der byggede lige så meget på tjeneste som på fejring. Søstre fra Hjælpeforeningen lavede mad til de hundreder, der deltog, mens unge mænd fra Sveriges præstedømmekvorummer blev oppe hele natten og redte senge til mere end 500 besøgende. Om dagen fyldte deltagerne Gubbängens sportspladser, hvor en lille, men larmende finsk gruppe heppede på en håndfuld atleter – blandt dem var en ung mand fra Lahti, som stødte kuglestød på over 12 meter. Om aftenen omfattede stævnet roadshows og en stor folkedans-finale i Enskedehallen i Stockholm.

Jarkko deltog i det første Festinord sammen med kvinden, der senere skulle blive hans hustru, og årtier senere mødte både hans datter og barnebarn hver deres ægtefæller der. I år deltager hans oldebarn.

Da han bliver spurgt, hvad der falder ham ind, når han tænker tilbage på Festinord, husker Jarkko, at han og hans venner fra Turku deltog i en musikkonkurrence, der blev vundet ved at låne udtjente signalhorn fra brandvæsenet og marchere ind på scenen fra alle retninger på én gang, hvilket resulterede i et brølende bifald. Det er et stunt, de fortsatte med at gentage ved mange kirkearrangementer i de følgende år. »Konkurrencer og programmer var en vigtig del af disse stævner allerede dengang, under de første Festinord-begivenheder,« sagde Jarkko.

Jarkko, som senere organiserede stævnet i 2014 i Turku og Naantali sammen med sin kone, lavede en enkel opsummering: »Festinord har været en særlig åndelig oplevelse og en mulighed for at møde nye mennesker.« »Som deltager og organisator har det givet erfaringer, der har været nyttige på mange områder af livet – hjemme, i kirken og på arbejdet. Jeg er meget taknemmelig for dem.«

At finde lykken gennem evangeliet

De tilstedeværende i år kunne nyde foredrag, der var ledet af ældste Kevin W. Pearson, områdepræsident for Det Nordeuropæiske Område, og hans hustru søster, June Pearson. Begge talte om at finde varig lykke gennem evangeliet og at stole på Herren gennem livets udfordringer.

Søster Pearson reflekterede over de velsignelser, der kommer af at sætte Herren først, selv i svære tider. »Vi lærte at stole på Herren. Vi har haft vores udfordringer, og det vil hver af jer også få … Alligevel satte vi vores lid til vor Himmelske Fader. Vi var glade. Bare glade. Vi havde store drømme, og vi stolede på Herren. Vi gav hinanden og Herren et løfte om, at vi ville sætte ham først i vores liv. Det evige perspektiv har gjort en verden til forskel. Hvad end livet dig tilbyder – bønnen ej forglem,« sagde søster Pearson.

»Gud velsigne jer, vores unge venner, til at være sande og trofaste – til at være tapre i Jesu vidnesbyrd. Og når I er det, lover vi jer, at I vil finde lykken,« sagde præsident Pearson.

Lignende foredrag blev ledet af ældste Mark G. Stewart, områdehalvfjerdser fra Storbritannien, og lokale ledere, bror og søster Lehtinen.

At bære lykken hjem

Ud over foredragene ugen deltog deltagerne i løbet af ugen i sport, fester og tid med venner, der altsammen var bygget op om årets tema: »Brug hans lykkes juveler,« inspireret af skriftstedet »… vi levede på lykkelig vis« (2 Ne 5:27).

Selvom temaet var ment som en refleksion af Festinords diamantjubilæum, landede temaet også passende i et land, der har toppet World Happiness Report ni år i træk. »Vi kan godt lide at tro, at der ikke findes et bedre sted at fejre et tema, der er centreret om lykke,« sagde Jarna.

[Insert more pictures of 2026 Festinord here]

Med afslutningen på endnu et vellykket stævne vil denne følelse af lykke nu blive bragt ud til menigheder overalt i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og endnu længere væk, når deltagerne vender hjem.

Og for de hundreder, der forlod Ikaalinen og allerede tæller ned til næste år, var Jarna, Renette og Jarkko alle enige om, at det, der får folk til at komme tilbage, ikke har ændret sig meget: ikke en garanti for noget, men lidt mere venskab, lidt mere tro og et par lykkelige juveler mere, end de ankom med.