Pressemeddelelse

Et af Kirkens programmer støtter heling efter seksuelt misbrug

»Jeg føler mig accepteret og elsket.« »Nu har jeg håb.« »Jeg var deprimeret og ønskede ikke noget, men nu ønsker jeg noget for mig selv.« »Jeg græder, men det er glade tårer.« »Jeg glæder mig til det hele ugen.« »Disse lektioner drypper ned i min sjæl, og jeg føler mig følelsesmæssigt lettere.« Disse udsagn kommer fra deltagere i »Helbredelse fra seksuelt misbrug«, en gruppebaseret tilgang, som Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Europa har anvendt siden 2021.

I juni 2021 begyndte Familietjenestens kontorer i Det Europæiske Område for første gang programmet »Helbredelse fra seksuelt misbrug« uden for USA efter at være blevet opmærksom på et specifikt tilfælde af misbrug i Europa og den store indvirkning dette havde haft på denne person og hendes familie.

HealingfromAbuse01
HealingfromAbuse01
Gruppelederens vejledning til programmet »Helbredelse fra seksuelt misbrug«.2022 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
Download Photo

Programmet »Helbredelse fra seksuelt misbrug« blev udviklet og anvendt af Familietjenesten som personlig hjælp i USA. Derefter blev det besluttet at indlede processen med at bringe dette program og tilpasse det til Kirkens medlemmer i Europa.

Den lukkede online gruppe blev stillet til rådighed for engelsktalende søstre i hele Europa. De første grupper blev ledet af June Ferreira, der er rådgiver og psykoterapeut med base i Storbritannien, og søster Lizbeth Rancher, der er seniormissionær og autoriseret psykolog.

De tolv lektioner kombinerer pædagogiske, åndelige og terapeutiske tilgange til helbredelse. Programmets hovedfokus er på Frelseren Jesus Kristus og den helbredende kraft i hans forsoning.

Gruppen er blevet kendt rundt om i Europa, og interessen er stor. Der afholdes nu grupper på spansk, fransk og engelsk. I næste kvartal bliver gruppen tilbudt på finsk, portugisisk, tysk og italiensk. Når kvinder i Kirken får kendskab til dette program, bemærker de ofte, at de har ventet og håbet på en evangeliebaseret tilgang, der kan hjælpe dem i deres helbredelsesproces.

»Jeg har lært, at der kun skal ét skridt fremad for at komme væk fra det mørke, man levede i,« sagde en deltager. »Jeg har redskaberne til at ændre ting i mit liv, som vil beskytte mig,« konkluderede en anden. Efter at have gennemført programmet konkluderede en person: »Frelserens forsoning er virkelig, og han blev sendt for at frelse og helbrede dig personligt, han er stærkere end din smerte, stol på, at forsoningen virkelig kan virke for dig.«

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.