Er mormoner kristne? (del 1)

Er mormoner kristne?
Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betragter utvetydigt sig selv om kristne. De tilbeder Gud den evige Fader i Jesu Kristi navn. Da Joseph Smith blev spurgt, hvad de sidste dages hellige tror, blev Kristus placeret som midtpunktet: »De fundamentale principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, ›at han døde, blev begravet og opstod den tredje dag og fór til himlen‹; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil.« De Tolv Apostles Kvorum i vore dage bekræftede det vidnesbyrd, da de erklærede: »Jesus er den levende Kristus, Guds udødelige Søn … Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden.«

I de seneste årtier er der imidlertid nogle, der har hævdet, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke er en kristen kirke. De oftest anvendte årsager er følgende:

Sidste dages hellige accepterer ikke trosbekendelser og formuleringer fra kristendommen efter Det Nye Testamentes tid.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kommer ikke fra den historiske linje af traditionel kristendom. Det vil sige, at sidste dages hellige ikke er romerskkatolsk, græskkatolsk eller protestantisk.
Sidste dages hellige tror ikke, at den hellige skrift består af Bibelen alene, men har en større kanon af hellig skrift, der omfatter Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.
Hver af disse årsager gennemgås herunder.

Sidste dages hellige accepterer ikke trosbekendelser fra kristendommen efter Det Nye Testamentes tid
Lærde har længe anerkendt, at Gudsopfattelsen hos de første kristne ændredes dramatisk i løbet af nogle århundreder. De første kristnes syn på Gud var mere personligt, mere antropomorf og mindre abstrakt end det, der senere kom frem ud fra trosbekendelserne, der blev skrevet i løbet af de næste flere hundrede år. Det centrale ideologiske skift, der begyndte i det andet århundrede efter Kristus, efter tabet af apostolsk myndighed, kom af en begrebsmæssig forening af kristen lære og græsk filosofi.

Sidste dages hellige mener, at foreningen af tidlig kristen teologi med græsk filosofi var en alvorlig fejltagelse. Den vigtigste læresætning, der gik tabt i denne proces, var Guddommens natur. Den sande natur af Gud Faderen og hans Søn Jesus Kristus og Helligånden blev gengivet gennem profeten Joseph Smith. Som konsekvens heraf mener sidste dages hellige, at Gud Faderen er et væsen med et legeme, en overbevisning, der passer med de egenskaber, der tilskrives Gud af mange tidlige kristne. Denne sidste dages hellige lære er forskellig fra trosbekendelserne efter Det Nye Testamentes tid.

Uanset hvilke lærdomsmæssige forskelle, der eksisterer mellem sidste dages hellige og medlemmer af andre kristne religioner, svarer de roller, som sidste dages hellige tilskriver medlemmerne af Guddommen stort se til andres synspunkter i den kristne verden. Sidste dages hellige tror, at Gud er almægtig, alvidende og elsker alle, og de beder til ham i Jesu Kristi navn. De anerkender Faderen som den højeste genstand for deres tilbedelse, Sønnen som Herre og Forløser, og Helligånden som budbringer og åbenbarer af Faderen og Sønnen. Kort sagt anerkender sidste dages hellige ikke trosbekendelser efter Det Nye Testamentes tid, men er inderligt afhængig af hvert medlem af Guddommen i deres daglige religiøse tilbedelse, ligesom de første kristne var.

Denne artikel er første del af en serie på tre.

Læs anden del her

Læs tredje del her