I Kenda Creasy Deans bog,Almost Christian: What the Faith of Our Teenagers Is Telling the American Church(2010), fokuserer et kapitel i bogen på religiøs dedikation blandt unge i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Gennem hele bogen henviser Dean til undersøgelsesresultater fra National Study of Youth and Religion (den nationale undersøgelse af ungdom og religion, red.), som blev udført mellem 2002-2005. Undersøgelsen, som blev foretaget blandt 3.300 teenagere mellem 13 og 17 år, giver de følgende indblik i mormonske teenageres liv:
- 80% af sidste dages hellige teenagere taler om religion med deres familie mere end en gang om ugen.
- 73% af sidste dages hellige teenagere har »væsentligt højere sandsynlighed« end andre teenagere for at have religiøse meninger, der minder om deres forældres.
- 68% af mormonske teenagere faster og praktiserer andre former for selvfornægtelse.
- 43% af mormonske teenagere siger, at religiøs tro er »ekstremt vigtigt« i dagligdagens liv.
Dean, som er lektor i unge, kirke og kultur ved Princeton Theological Seminar, siger, at »mormonske teenagere har tendens for at være deres generations ›åndelige atleter‹, som træner i henhold til et evigt mål med en intensitet, der kræver ofre, disciplin og energi.«
Dem, som er bekendte med Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og dens ungdom vil ikke nødvendigvis finde disse resultater overraskende. Flere af Kirkens initiativer sigter mod at hjælpe teenagere med at udvikle et solidt åndeligt fundament. For eksempel opfordres unge mormoner mellem 14-18 år til at tilmelde sig fire års religiøs uddannelse (ud over almindelig skolegang), kendt som seminar-programmet.
Mormonske teenagere deltager også i programmerne for Unge Mænd og Unge Piger. Som en del af disse programmer møder teenagere op til religiøs undervisning om søndagen og flere gange i løbet af måneden til sociale aktiviteter, inklusive tjenesteprojekter, sport, camping og fester med dans. Unge mænd og kvinder gives også lederskabsstillinger indenfor organisationen, hvor de lærer at sætte mål, planlægge gruppeaktiviteter og løse problemer.
Kirkens Første Præsidentskab har også udvikletfolderenTil styrke for de unge til teenagere. Standarderne i denne folder, inklusive ærlighed, rent sprog, regelmæssig motion og at opnå så megen uddannelse som mulig, opfordrer teenagere til at tage aktiv del i deres religion og samfund, og har grobund i Jesu Kristi lærdomme.
Læs mere om den nationale undersøgelse af ungdom og religion (engelsk).