U.S. Securities and Exchange Commission (USA’s finanstilsyn) definerer affinitetsbedrageri på følgende måde:
Affinitetsbedrageri henviser til investeringssvindel, der plyndrer medlemmer af identificerede grupper, såsom religiøse eller etniske samfund, ældre mennesker eller erhvervsgrupper. Svindlerne, der markedsfører affinitetsbedragerierne er oftest – eller foregiver at være – medlemmer af gruppen. De hverver ofte respekterede samfunds eller religiøse ledere inden for gruppen til at sprede ordet om planen ved at overbevise disse mennesker om, at en fraudulent investering er lovlig og værdifuld. Ofte er disse ledere uvidende ofre for svindlerens list.
Disse svindelnumre udnytter den tillid og det venskab, der findes i gruppen af mennesker, der har noget til fælles. Det kan være svært for myndigheder eller politiet at opspore affinitetsbedragerier på grund af mange gruppers fast sammentømret struktur. Oftest melder ofrene det ikke til myndighederne eller gør brug af deres juridiske muligheder, men forsøger i stedet at løse det internt i gruppen. Dette gælder i særdeleshed i de tilfælde, hvor svindleren har anvendt respekterede samfunds eller religiøse ledere til at overbevise andre om at tilslutte sig investeringen.
Nogle medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er ligesom medlemmer af andre trossamfund og tætte samfund blevet ofre for denne type bedrageri. Sommetider er gerningsmændene også medlemmer af Kirken. Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige undervises i at være ærlige over for deres medmennesker, og de, der er skyldige i at udføre disse svindelnumre, kan modtage de største sanktioner, som Kirken kan påføre, fx udelukkelse af Kirken. På grund af uærlige individer, der har brugt affinitetsbedrageri til at udnytte medlemmer inden for samme trosretning, så har ledere i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ofte og tydeligt advaret Kirkens medlemmer om at vogte sig for denne type svindel.
I februar 2008 udsendte Det Første Præsidentskab et brev, der skulle oplæses i alle sidste dages hellige menigheder i USA og Canada. Der stod følgende:
Rapporter om bedrageriske projekter og ukloge investeringer tilskynder os igen til at råde medlemmer til at være forsigtige ved varetagelse af deres personlige økonomi.
Det bekymrer os, at nogle medlemmer af Kirken ignorerer den ofte gentagne vejledning om at udarbejde og leve inden for et budget, undgå forbrugsgæld og at spare op til mindre gode tider. Man bør også overveje at investere klogt hos ansvarlige og veletablerede finansielle institutioner. Det bekymrer os også, at der er personer, der udnytter tillidsforhold til at fremme risikable eller tilmed bedrageriske investerings- og erhvervsprojekter.
Selv om alle investeringer indeholder en vis risiko, kan denne risiko styres ved at følge sunde og afprøvede finansielle principper: For det første, undgå unødvendig gæld, især forbrugsgæld; for det andet, søg råd før investering fra en kompetent og autoriseret finansiel rådgiver; og for det tredje, vær klog.
Vi opfordrer ledere til regelmæssigt at undervise i og gentage disse principper.
Ydermere har andre kirkeledere heriblandt i lokale menigheder igennem årene ustandseligt advaret Kirkens medlemmer om farerne ved tvivlsom investering og bedrageri. Følgende er eksempler på tidligere udtalelser fra Kirkens ledere vedrørende emnet:
Joseph B. Wirthlin, »Jordisk gæld og himmelsk gæld«, Liahona, maj 2004, s. 40
Fra tid til anden hører vi historier om begærlighed og selviskhed, som volder os stor sorg. Vi hører om svig, misligholdelse af lån, økonomisk bedrageri og konkurs … Vi er et ærligt folk. Vi tror, at vi må afvikle vores gæld og være ærlig i vores omgang med vores næste.
Joseph B. Wirthlin, »Personlig retskaffenhed«, Stjernen, juli 1990, s. 27
Når vi har modtaget Kristi Ånd til at kende godt fra ondt, bør vi altid vælge det gode. Vi behøver ikke at blive vildledt, selv om svindel, bedrag, svig og tvetydighed ofte virker acceptabelt i vores verden. At lyve, stjæle og snyde er hverdagskost. Retskaffenhed, en fastholdelse af de højeste moralske og etiske standarder, er afgørende for en sand sidste dages hellig.
M. Russell Ballard, »Livets krav må være i balance«, Stjernen, juli 1987, s. 11
»Der findes ingen genvej til økonomisk tryghed. Betro ikke jeres penge til andre uden først at have foretaget en grundig undersøgelse af forventede renter. Vore medlemmer har mistet alt for mange penge, fordi de har betroet deres aktiver til andre. Vi kan efter min mening aldrig få balance i vores liv, hvis vi ikke har vores økonomi under kontrol«
Dallin H. Oaks, »Broders vogter«, Stjernen, jan. 1987, s. 16
»Funktionærudgaven af tyveri er bedrageri, der opnår dets gevinst ved at lyve om et afgørende faktum ved en handel. Beregnende mennesker, der er godt skåret for tungebåndet, kan med deres besnærende opførsel bedrage deres næste til at foretage investeringer, som igangsætteren godt ved er spekulation i langt højere grad end de tør røbe. Vanskelighederne ved at føre bevis gør bedrageriet til en vanskelig forbrydelse at bekæmpe. Men huller i loven er ikke en tilladelse til at overtræde Guds love. Selv om tyveriet muligvis ikke straffes i dette liv, så vil disse udspekulerede tyve i hvide skjorter og slips i sidste ende blive afsløret og straffet for det de er.«
Marvin J. Ashton, »Vær ved godt mod«, Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 68
Vor tids profeter har bedt os så inderligt om at sige nej til tilbuddet om »hurtig-rigdom«, hvis vi vil undgå hjertesorger og økonomisk trældom. Måske har vi ikke sagt nok om den kendsgerning, at alt for mange af os i et øjebliks drøm om storhed har sået sæden til økonomisk ulykke. Når vi så på et senere tidspunkt lider tab, skyder vi skylden på dem, som gik med på det. Det er svært at være ved godt mod, når vi lider af selvbedrag. Når vi frivilligt udsætter os for svindel og fiduser, bør det ikke overraske os, at vi havner i bedragerisk ulykke. Når jeg gennem årene har lyttet til de mange, som har lidt store økonomiske tab, har jeg hørt dem desperat sige: »Jeg blev taget ved næsen.« Jeg er ofte af Ånden blevet tilskyndet til at sige: »Ja, du blev taget ved næsen af dig selv.« Vi har alle brug for opmuntring til at løfte hovedet og se, hvor vore tanker og prioriteringer fører os hen. Selvbedrag gør, at vi giver andre skylden for vore fejltagelser.
James E. Faust, »Retskaffenhed, moder til mange dyder«, Stjernen, okt. 1982, s. 100
Arbejdsomhedens frugter og sparsommelighed kan passende anbringes i sund investering. En god solid investering kan betyde det samme som års arbejde, og der er en risiko forbundet med alt, hvad vi foretager os. Men investeringer, der grænser til spekulation og som fremmes ved usikre og svage løfter om usædvanlige store afkast, bør undersøges meget nøje. Kirkens ledere har længe advaret mod spekulation. Brigham Young sagde: »Hvis Herren nogen sinde har åbenbaret noget til mig, så er det, at Israels ældster skal holde sig fra spekulation og holde sig til deres kaldelsers pligt.«
I vore dage har præsident Nathan Eldon Tanner sagt: »Investeringsgæld bør forsikres fuldt ud, så den ikke kan bringe familiens sikkerhed i fare. Investér ikke med spekulation for øje. Spekulationsfeber kan udvikle sig til en rus. Mange formuer er blevet ødelagt af ukontrolleret higen efter at samle sig mere og mere. Lad os lære af den sorg, som andre har måttet gennemgå, og undgå at trælbinde vores tid, energi og almindelige helbredstilstand ved forslugen appetit efter øgede materielle goder.«
Marvin J. Ashton, »Det skader ikke«, Stjernen, okt. 1982, s. 15
En løgn kan udmærket kommunikeres uden, at der overhovedet bliver sagt et ord. Somme tider kan et nik eller tavshed bedrage. Andre måder at bibringe en løgn på er ved tvivlsom investering i forretning, et fejlnotat i en hovedbog, uærlig brug af smiger eller at undlade at fremkomme med alle relevante kendsgerninger vedrørende en given ting.
Undgå mennesker, som ønsker omgående beslutninger eller kontanter lige nu. Alle investeringsmuligheder, som er noget værd, kan overleve overvejelse og at blive nøje undersøgt. Vi må have alle de tilgængelige kendsgerninger og overveje dem nøje og derpå træffe beslutninger, som er i alles bedste interesse. Når man kommer ud for tilfælde eller situationer, der kun lige er acceptable, er den personlige retskaffenhed en vigtig ting i enhver beslutning. Når vi ikke klart kan se om det, der gøres, er rigtigt, kan vores personlige ærlighed hjælpe os til at skelne og afsløre de relevante punkter eller kendsgerninger, som andre måske ikke er opmærksomme på. Et retskaffent menneske vil hjælpe andre til at være ærlige. Et retskaffent menneske vil stille spørgsmål og give nøjagtige svar. Retskaffenhed gør det muligt for os personligt at planlægge en retfærdig kurs, længe før det er tid til at handle.
Et klogt menneske vil ikke uden skrupler lade sig fange i en fælde af en bedrager på grund af falsk stolthed. Ofte bliver folk bedraget, fordi deres falske stolthed afholder dem fra at stille spørgsmål og søge yderligere oplysninger. Et menneske nøjes ofte med at nikke bekræftende af frygt for at føle sig dum eller blive betragtet som uvidende, når han ikke rigtig forstår den veltalende sælgers talegaver. »Hvad betyder det?« »Hvad risikerer man?« »Hvilke fælder er der?« »Lad mig høre lidt om firmaet.« »Hvilke anbefalinger har du?« Sådanne spørgsmål er værd at stille. Når en sælger hensynsløst anvender enkle, men undvigende ord som fx »forbehold«, »beskyttelse«, »fritagelse«, »livrente«, »momsfri«, »isoleret« og »udskydelse«, må køberen hellere være på vagt.
Hvis man ikke ved hjælp af sin egen ekspertise kan træffe kloge beslutninger, bør man søge råd fra rådgivere, som ved noget om tingene, og som man kan stole på. Tilbud, der ikke kan vente eller stå for et nøjere eftersyn, har ingen værdi.
»Protecting Family Finances by Avoiding Fraud«, Ensign, jun. 2008
(Se hele artiklen gennem linket ovenfor).
Disse tidligere advarsler fra lederne i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har været klare i deres budskab til medlemmerne om, at truslerne ved affinitetsbedrageri er virkelige. Denne advarsel givet fra verdensomspændende ledere i Kirken gentages ofte på lokalt plan både i forbindelse med vejledning af menigheden og i råd til enkeltpersoner og familier af lokale lægmandsledere.