Forud for det kommende lederskabsmøde ved generalkonferencen (2. april 2026) har Det Første Præsidentskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige bekendtgjort kommende justeringer af søndagens mødeplan for at støtte medlemmerne i deres bestræbelser på at være Jesu Kristi disciple hele livet igennem. Tilpasningerne vil styrke den evangeliske læring i hjem og menigheder over hele verden.
I januar 2019 indførte Kirken en totimers mødeplan for at give enkeltpersoner og familier større muligheder for studium af evangeliet i hjemmet. Medlemmer har verden over taget imod disse forandringer med tro og entusiasme. Flere justeringer vil blive indført for at forbedre læring, fællesskab og tilbedelse yderligere.
Ugentlig søndagsskole og kvorums- og klassemøder
Fra den 6. september 2026 vil den ugentlige plan for søndagsskolens og kvorummets eller klassens møder blive ændret. I henhold den opdaterede tidsplan:
- vil der hver uge blive afholdt møder i Søndagsskolen, Hjælpeforeningen, ældsternes kvorum, Unge Kvinder og Det Aronske Præstedømme.
- Nadvermødet vil fortsat vare 60 minutter, det efterfølges af korte overgangsperioder.
- Søndagsskolen, kvorums- og klassemøder vil hver vare 25 minutter.
- Primary fortsætter hver søndag og varer 55 minutter, mens de voksne og unge deltager i deres respektive klasser.
- Hvor lokale forhold kræver det, kan enhederne begynde med primary-, kvorums- og klassemøder og slutte med nadvermødet.
»At samles ugentligt i hver klasse øger den evangeliske læring ved at knytte den tættere til personligt og familiemæssigt studium«, har præsident Paul V. Johnson, Søndagsskolens hovedpræsident, sagt. »Det øger også den åndelige støtte, som medlemmerne får. Selvom tidsplanen ser anderledes ud, forbliver den tid, der bruges på at lære sammen, den samme«.
Tilpasning af Kom og følg mig
Alle aldersgrupper vil fortsat deltage i Kom og følg mig-lektioner, der støtter direkte op om hjemmestudium. Ugentlige klasser vil give regelmæssige muligheder for at lære sammen, dele oplevelser og opmuntre hinanden til at efterleve evangeliske principper.
Søndagsskoleklasser vil fortsat bruge Kom og følg mig – I hjem og kirke.
Materialer for unge: Til styrke for de unge
En opdateret Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg– der nu findes i Evangelisk Bibliotek – indeholder 12 kapitler, der passer til det månedlige studium. Fysiske eksemplarer sendes til enhederne, og det lokale lederskab behøver ikke at bestille dem.
Fra den 6. september 2026 bliver denne vejledning en del af læseplanen for Unge Kvinders klasser og Det Aronske Præstedømmes kvorummer. Yderligere støttemateriale vil blive udgivet gennem tidsskriftet Til styrke for de unge begyndende med septemberudgaven 2026.
»Levende profeter har givet os Til styrke for de unge-vejledningen. Den er enkel, men virkningsfuld. Den vil hjælpe unge mænd og kvinder til at fokusere på Kristus, kende hans lære og lytte til Ånden«, har præsident Timothy L. Farnes, Unge Mænds hovedpræsident, sagt. »Denne vejledning vil hjælpe de unge til at vandre i tillid, stole på [Herrens] kraft og bevæge sig fremad med håb i en udfordrende verden. Jeg har fundet den nyttig som en del af mit daglige skriftstudium«.
Den ønskede hensigt for de unge, der studerer denne vejledning, er, at de må:
- Blive Jesu Kristi disciple hele livet igennem med en solid forståelse af hans evangelium.
- Blive forberedte til deres tempelbegavelse med en dybere forståelse af præstedømmets ordinancer og pagtsløfter.
- Blive forberedte på en mission med et ønske om at tjene Herren.
- Blive fokuserede på deres fremtidige familier med en forståelse af, at ægteskabet mellem en mand og en kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Faderens plan.
- Vide at Jesus Kristus er deres styrke.
Unge kvinder, unge mænd, deres forældre og ledere opfordres til at abonnere på Til styrke for de unge, abonnementet er gratis. De, der gerne vil modtage flere eksemplarer, kan købe aktuelle udgaver af tidsskrifterne på Store.ChurchofJesusChrist.org eller i distributionsbutikker Aktuelle og tidligere udgaver kan tilgås digitalt på ChurchofJesusChrist.org eller i appen Evangelisk Bibliotek. Hvis medlemmer har brug for hjælp med abonnementer, kan de kontakte deres lokale tidsskriftsrepræsentant eller menighedssekretær.
Download PhotoHjælpeforeningen og Ældsternes kvorum
De ugentlige møder i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum vil fortsat fokusere på taler fra den seneste generalkonference. I disse drøftelser lægges der vægt på at forstå profetiske lærdomme og anvende dem i dagligdagen.
»Der er en yderligere styrke, som kommer, når vi mødes hver uge for at rådføre os, lære og støtte hinanden«, har præsident Camille N. Johnson, Hjælpeforeningens hovedpræsident, sagt. »Når vi samles i hans navn, er Ånden der for at undervise os, vidnesbyrd bliver styrket, og vi løfter hinanden som disciple. Denne tid hver uge til fællesskab vil hjælpe os til at komme Frelseren og hinanden nærmere. Vi finder glæde i at følge pagtsstien sammen.«
Download PhotoStyrkelse af det åndelige fokus ved nadvermødet
Selv om nadvermødets længde forbliver uændret, opfordres lederne til bevidst at overveje, hvordan man kan styrke kvaliteten af det åndelige fokus og give nadvermødet en mere central plads i sidste dages hellige liv. Medlemmer opfordres til at afsøge, hvordan deres personlige åndelige opbygning kan styrkes. Nadvermødet er en tid med glæde, ærbødighed og et velkommende fællesskab, der er centreret omkring Frelseren Jesus Kristus.
Den femte søndag i august 2026 vil blive afsat til forberedelse og drøftelse for de unge, deres forældre og deres ledere. Yderligere forberedelse og drøftelse for medlemmer vil finde sted i den anden time den 6. september 2026. Ressourcer, oplæringsmaterialer og svar på almindelige spørgsmål bliver tilgængelige i de kommende uger.