Ældste og søster Renlund drager omsorg for søstre i det centrale

Folkemængder fyldte det centrale London på en af årets hidtil mest solrige dage, men intet sted var der mere travlt end i kirkesalen i Hyde Park, da hundredvis af søstre fra London-missionen i England samledes for at høre inspirerende budskaber fra en Jesu Kristi apostel ved et hjælpeforeningsmøde søndag den 19. maj 2024.

Ældste Dale G. Renlund og hans hustru, søster Ruth L. Renlund, blev ledsaget af ældste Hans T. Boom fra De Halvfjerds’ Kvorum og hans hustru, søster Marjan Boom. Områdehalvfjerdser, ældste Robert F. Schwartz, og organisationsvejleder i området, søster Linda Sheppard, var også til stede sammen med deres ægtefæller.

Ældste Renlund indledte mødet ved at bære et kraftigt vidnesbyrd om Frelseren. Han citerede den populære salme, Han lever! Vor Forløser stor, og sagde: »Jesus Kristus er grunden til, at vi er her. Jeg ved med sikkerhed, at han lever! Han er jeres og min venlige, vise, himmelske ven … Det virkelige mirakel sker i jeres liv, når I selv ved det. Det er på det tidspunkt, jeres liv ændres. Det er det, der ændrer alles liv.«

Ældste Renlund fortalte en historie om et besøg på British Museum med sin familie for at se Magna Carta udstillet. Da de ankom, var rummet fyldt, og de fleste fokuserede udelukkende på en anden udstilling – den originale, håndskrevne tekst til en populær Beatles-sang. Ældste Renlund brugte denne historie til at minde forsamlingen om at fokusere på det, der betyder mest: Jesus Kristus og hans levende profet.

Det, der rørte de tilstedeværende søstre mest, var imidlertid Renlund-parrets personlige omsorg under mødet. Ældste Renlund forsikrede søstrene om dette: »Jesus Kristus vil hellige jer jeres dybeste sorg. Han er den eneste, der kan. Han er den, vi stoler på. Efterhånden som jeg har lært ham at kende, har jeg lært, at han elsker at genoprette det, man ikke selv kan genoprette. Han elsker at hele sår, [som] I ikke kan hele. Han elsker at reparere det, der er uopretteligt ødelagt. Han elsker at kompensere jer for enhver uretfærdighed, I har oplevet i livet. Og han vil hellige jer den dybeste nød, han vil kompensere for dette, og jeres trængsler vil være til gavn for jer.«

Ældste Renlunds stærke budskab blev fulgt op af en række talere om lignende emner om velsignelserne ved at lære Jesus Kristus at kende ved at indgå og holde hellige pagter i templet og ved at følge den levende profet. Søster Sheppard bemærkede, at søstrene ville blive »fuldstændig blæst bagover« af velsignelserne ved at komme til Jesus Kristus, og søster Renlund bekræftede, at »templet hjælper os med vores evige vision.«

Søstrene blev bedt om at indsende spørgsmål, som Renlund-parret kunne besvare i en 45 minutter lang spørgerunde. Ældste og søster Renlund besvarede kærligt spørgsmål om mange emner. Nogle af disse omfattede: Bekymring for kære, der forlader Kirken, råd til LGBT-pårørende, hvordan man undgår kliker og splittelse i multikulturelle enheder, hjælp til unge kvinders overgang til Hjælpeforeningen, Kirkens kvindeorganisation, kvinders rolle i præstedømmet og mere. Mange følte sig inspireret, da ældste Renlund profeterede og vidnede om, at »gennem Jesus Kristus vil al uretfærdighed blive gjort godt igen«.

Afslutningsvis bar han sit vidnesbyrd om den levende profet ved at sige, at han ved, at »Russell M. Nelson er Guds profet på jorden i dag«. Han tilføjede, at alle kan få den samme kundskab og det samme vidnesbyrd: »Hvis I spørger, vil det blive gjort kendt for jer, og når I ved, at I ledes af en profet i dag, ændrer det jeres liv. Når I ved, at Jesus er Kristus, ændrer det jeres liv, og det sætter spørgsmål i det rette perspektiv.« Hjælpeforeningssøstrene i London-missionen i England blev i sandhed opløftet og styrket af vidnesbyrdet om Jesus Kristus og en besøgende apostels personlige tjenestegerning.