Ældste Clark G. Gilbert er det nyeste medlem af De Tolv Apostles Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han blev kaldet onsdag den 11. februar 2026 og ordineret torsdag d. 12. februar af præsident Dallin H. Oaks og de øvrige medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum.
Ældste Gilbert, der er 55 år gammel, blev født i Oakland i Californien og tilbragte det meste af sin barndom i Phoenix i Arizona. Han har tjent som halvfjerdsergeneralautoritet siden april 2021 og som kommissær for Kirkens Uddannelsessystem siden august samme år.
»Det her er en fantastisk tid at vise mennesker vejen til Frelseren Jesus Kristus i,« sagde ældste Gilbert i torsdags. »Når vi gør det, kan vi finde glæde og trøst og fred i ham. Som præsident [Russell M.] Nelson engang sagde: Det er meget sværere at finde lykken der, hvor den ikke er. Vi er så taknemmelige for, at jeg nu har denne kaldelse, hvor jeg vidner om, at Jesus er Kristus. Hvis folk over hele verden vil se hen til ham, vil han gøre deres liv bedre, mere meningsfyldt og gladere. Det sker i og gennem vor Frelser Jesus Kristus.«
Ældste Gilbert sagde, at hans forældre lige fra den første tid i hans liv har næret tanken om, at Jesu Kristi evangelium og uddannelse er naturligt sammenflettede.
- df8f9638c9c1d31104940d8e9f8316f37b5a2ff2.jpeg
- 20260212_152553_Nilsson_DSC5310C1-hk-chi.jpg
- c1e87e0921277cda4c3ecc0620122ef4018e5af8.png
- Gilbert-BYU-I-graduation
- 20mgjxa93qq5yw55isbiwvao8u4nnkbwpbl6u4yj.jpeg
| Temple Square is always beautiful in the springtime. Gardeners work to prepare the ground for General Conference. © 2012 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. | 1 / 2 |
»De fik mig aldrig til at mene, at uddannelse og evangeliet var adskilt på nogen måde – jo mere tro, vi har, jo mere ønsker vi at lære og vokse, og jo mere vi lærer og vokser, jo dybere kan vores tro blive,« sagde han i 2021.
Hans tro og uddannelse fik et kraftigt løft i løbet af hans tid på Brigham Young University, hvor han opnåede en bachelorgrad i internationale studier i 1994.
Han tilføjede, at hans tid på BYU var speciel, fordi »for første gang følte jeg Kirkens udvidede styrke, og den var direkte knyttet til min akademiske udvikling.«
Ældste Gilbert fortsatte sine studier på Stanford University(en kandidatgrad i østasiatiske studier i 1995) og Harvard University (en doktorgrad i erhvervsledelse i 2001). Selvom han på dette tidspunkt begyndte at arbejde på Harvard, havde hans drøm altid været at undervise på BYU.
Den mulighed kom men på et andet BYU.
Harvard-kollega og mentor Kim B. Clark, der var blevet rektor på BYU-Idaho, opfordrede ældste Gilbert og hans hustru, Christine, til at overveje at flytte deres evner til Rexburg i Idaho. Præsident Clarks opfordring indeholdt en udfordring om at »hjælpe os med at gentænke Kirkens uddannelser på globalt plan.«
Familien Gilbert forlod Harvard Business School i 2006 og satte kursen mod BYU-Idaho.
Den nye apostels erhvervserfaring var forankret i at være mentor for studerende, navigere i en stadigt skiftende verden af kommunikationsteknologi samt opbygning og ledelse af store organisationer. Efter at have hjulpet studerende på BYU-Idaho i tre år, udfyldte han stillinger som administrerende direktør for Deseret Digital Media (2009), direktør for Deseret News (2010), rektor for BYU-Idaho (2015) og konstitueret direktør for det globale online tilbud kendt som BYU–Pathway Worldwide (2017) – en opgave, han varetog, indtil han blev kaldet til fuldtidstjeneste i Kirken.
Hans tjeneste som kommissær for Kirkens Uddannelsessystem indebar at føre tilsyn med BYU, BYU-Idaho, BYU-Hawaii, Ensign College, BYU-Pathway Worldwide samt Seminar og Institut.
En oplevelse med unge sidste dages hellige, der boede i centrum af Boston i løbet af hans tid der, viste sig at være afgørende, da han som den første rektor for BYU-Pathway Worldwide var med til at bringe uddannelsesmuligheder ud til et bredere publikum som leder af BYU–Pathway Worldwide – et innovativt og åndeligt baseret uddannelsesinitiativ, der er sponsoreret af Kirken.
Han fortalte, at selvom disse unge fra Boston var nye i Kirken og nye i forhold til dens lærdomme og forventninger, fandt han ud af, at nøglen til at hjælpe dem med at vokse lå i at fokusere på deres potentiale.
»Deres udvikling i evangeliet var gradvis, men stabil,«forklarede ældste Gilbert ved generalkonferencen. »I dag har de tjent som missionærer, har fået en uddannelse, er blevet gift i templet og lever bemærkelsesværdige personlige og professionelle liv.«
Da ældste Gilbert for adskillige år siden drøftede den succes, BYU-Pathway har haft, med en fremtrædende, landskendt underviser, forklarede han, at frugterne af programmet er dets fokus på hver enkelt elevs guddommelige potentiale. Siden dets begyndelse i 2009 har BYU–Pathway betjent mere end 288.000 studerende i mere end 180 lande.
Gennem sit lederskab inden for uddannelse har ældste Gilbert lagt vægt på at hjælpe hver enkelt elev til at vokse i Kristus. Han har sagt: »i denne kirke tror vi på alle Guds børns guddommelige potentiale og på vores evne til at blive til noget mere i Kristus.« Han sagde, at selvom folk påbegynder livet under forskellige omstændigheder, »er det efter Herrens tidsplan ikke hvor, vi begynder, men hvor, vi er på vej hen, der betyder mest«, hvilket er et princip, der har formet hans arbejde med studerende rundt om i verden.
»Et af miraklerne ved denne, Herrens kirke, er, at vi alle kan blive til noget mere i Kristus,«sagde ældste Gilbert. »Jeg kender ikke nogen anden organisation, der giver dens medlemmer flere muligheder for at tjene, give noget tilbage, omvende sig og blive bedre mennesker. Uanset om vi begynder under overdådige eller vanskelige omstændigheder, så lad os holde vores udsyn og hældning rettet mod himlen. Når vi gør dette, vil Kristus løfte os op på et højere niveau.«
Ud over sit professionelle og uddannelsesmæssige lederskab tjente ældste Gilbert i en række kirkekaldelser, deriblandt som fuldtidsmissionær i Kobe-missionen i Japan, ældsternes kvorumspræsident, rådgiver i et stavspræsidentskab, biskop og områdehalvfjerdser.
Han og Christine blev gift i templet i Salt Lake City i 1994. De er forældre til otte børn.