Pressemeddelelse

Tjene de fattige og trængende under COVID-19

Sidste dages helliges humanitære indsats gavner 800.000 i Europa

I tider med nød kan hjælp findes en efter en eller gennem manges sammenlagte indsats. Uanset om behovet er stort eller lille, ser medlemmer af de næsten 1.400 menigheder i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i hele Europa efter måder at hjælpe andre på: enkeltvis og samlet.

»Som kristne ser vi til Jesus Kristus som det ultimative eksempel på at tjene andre,« sagde ældste Gary B. Sabin, præsident for Kirkens Europæiske Område. »Han forventer, at vi letter de fattiges og de trængendes byrder.«   

For nyligt har bekymringer angående COVID-19 pandemien sat enkeltpersoner og samfund under stort pres. Menigheder har i samarbejde med lokale samfundsorganisationer, og ofte med støtte fra Latter-day Saints Charities, reageret for at hjælpe med forsyninger til aktuelle behov for mad og til personlig beskyttelse.

Følgende rapporter er eksempler på tjeneste udført gennem 180+ projekter, der har gavnet 800.000 personer i 20 europæiske lande i denne hidtil usete tid.

Øen Santiago i Kap Verde

Virkninger af pandemien har efterladt mange beboer på øen Santiago i Kap Verde uden indkomst og med behov for basale fornødenheder. Kirken reagerede ved at give mad og hygiejneprodukter til Nos Saude, en lokal forening, der leverede de meget tiltrængte varer til 300 familier. Dette projekt blev støttet med finansiering fra Latter-day Saints Charities og gavnede mere end 1.700 personer på grund af det høje antal af personer, der bor i hver husstand.   

1-Cabo-Verde-(1).jpg
Familier modtager meget tiltrængt mad og hygiejneprodukter© 2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
      

»Vi takker jeres institution for finansiering af dette projekt for at nedsætte virkningen af COVID-19, hvor 300 familier i nød fra øen Santiago fik gavn af basal mad og hygiejnepakker,« sagde formanden for Nos Saude, Raimundo Monteiro.

Udover at levere mad til lokale beboere, forsynede Kirken også Santa Carinas sundhedsdelegation med tre måneders forsyninger af hygiejne- og rensningsartikler for at forhindre spredning af virussen. Disse artikler bidrog til omkring 90 sundhedsmedarbejderes sikkerhed og beskyttelse på en lokal sundhedsinstitution. 

Slovakiet

Da den slovakiske regering krævede, at folk skulle bære personlige beskyttelsesudstyr og masker for at begrænse udbredelsen af virussen, gik Latter-day Saints Charities og lokale organisationer sammen for at levere disse forsyninger. Indsatsen, der har fokus på beskyttelse af sundhedspersonale, socialrådgivere og ansatte ved plejecentre, der ikke havde råd til beskyttelsesudstyr.

Symaskiner blev købt til brug i medborgercentre, hvor medlemmer af personalet syede masker af lokalt doneret materiale. På kort tid blev 2.500 masker lavet og distribueret til hospitaler, plejecentre og andre organisationer i 13 forskellige lokalsamfund.  

4-England-(1).jpg
Frivillig i et medborgercenter i Vechec syer masker© 2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
    

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.