Pressemeddelelse

Profet introducerer en ny proklamation til verden: »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde«

Under mødet søndag formiddag til aprilkonferencen 2020 i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, præsenterede præsident Russell M. Nelson en proklamation, for at ære 200-året for Joseph Smiths første syn.

Den har titlen »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårs proklamation til verden,« og giver en oversigt over vigtige sidste dages hellige overbevisninger. Heriblandt er Jesu Kristi almagt til at frelse, guddommeligheden af Joseph Smiths åbenbaringer og Mormons Bog, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges særlige mission og genoprettelsens vedvarende natur, der begyndte med Joseph Smiths første syn af Guddommen i 1820. Proklamationen indbyder mennesker overalt til personligt at erfare, at Gud taler, og at denne genoprettelse af sandhed sker for at hjælpe dem til at være klar til Jesu Kristi andet komme.

Dette er den sjette proklamation Kirken har udsendt. Andre blev udfærdiget i 1841 (kun til de hellige), 1845, 1865, 1980 og 1995. Proklamationen i 1980 er den, der mest ligner den, præsident Nelson introducerede søndag. Læs den fulde proklamation på 12 sprog. Flere sprog vil snart være til rådighed.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.