Sidste nyt

Mødet lørdag aften ved generalkonferencen 

Kirkens nye symbol, endnu en faste for lindring fra COVID-19, ungdomstalere

Kirkens nye symbol lægger vægt på Frelserens centrale rolle

Kirken har et nyt symbol til at identificere trosretningen. Kirkens profet og præsident Russell M. Nelson bekendtgjorde det og forklarede dets betydning lørdag aften.

»[Symbolet] portrætterer den opstandne, levende Herre, som rækker ud for at omfavne alle, som vil komme til ham,« sagde præsident Nelson. »Symbolet bør føles velkendt for mange, da vi længe har identificeret det gengivne evangelium med den levende og opstandne Kristus.«

Læs mere om det nye symbol.

               

Profeten beder om endnu en verdensomspændende faste for at opnå lindring fra COVID-19 – Denne gang på langfredag

Præsident Nelson bad alle verden over om at faste igen for at opnå lindring fra COVID-19. Denne globale faste vil finde sted langfredag den 10. april 2020.

»Lad os forene os og bønfalde om helbredelse over hele verden,« sagde profeten. »Langfredag vil være den perfekte dag til at lade vor himmelske Fader og hans Søn høre os! … Lad os bønfalde om … at den nuværende pandemi må komme under kontrol, at sundhedspersonale må være beskyttet, at økonomien må blive styrket, og at livet må blive normalt igen.

Unge taler ved mødet lørdag aften

Talere ved generalkonferencen er traditionelt kun kirkeledere. Noget usædvanligt skete ved mødet lørdag aften – taler fra to teenagere. Laudy Ruth Kaouk og Enzo Serge Petelo fortalte hver især deres tanker om, hvordan præstedømmet velsigner de unge.

© 2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
    

»Uanset hvilken situation I er i, kan I altid få adgang til præstedømmevelsignelser,« sagde Kaouk, som går i kirke i en spansktalende menighed i Provo i Utah. »Gennem familiemedlemmer, venner, omsorgsgivende brødre, præstedømmeledere og en himmelsk Fader, som aldrig vil svigte jer, kan I modtage præstedømmets velsignelser.«

»Vi får mulighed for at betjene som engle, til at forkynde evangeliet på alle jordens kontinenter og til at hjælpe sjæle med at komme til Kristus,« sagde Petelo, et medlem af en anden menighed i Provo i Utah. »I denne tjeneste arbejder vi sammen med Johannes Døber, Moroni, Joseph Smith, præsident Nelson og andre af Herrens flittige tjenere.«

             

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.