Pressemeddelelse

Globale sidste dages hellige ledere støtter tiltag for at øge åndelig helbredelse af religiøst undertrykte

Ældste Jeffrey R. Holland og søster Sharon Eubank var virtuelle værter ved Windsor-topmøde

Millioner af menneskers mentale og følelsesmæssige helbred i flygtningelejre og den støtte, de har brug for til at udtrykke religiøs tro, var fokus for AMAR Windsor Dialogue Conference 2021, der blev afholdt den 21.-23. juni på det historiske Cumberland Lodge i Windsor i England.

Ældste Jeffrey R. Holland, en apostel fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og Søster Sharon Eubank præsident for Latter-day Saint Charities, deltog i den globale begivenhed via Zoom. Konferencen var arrangeret af baronesse Emma Nicholson, formand for AMAR Foundation, og blev ledet af pastor dr. Alastair Redfern fra den anglikanske kirke. På dette topmøde mødtes trosledere, akademikere og myndighedsrepræsentanter for at drøfte følgerne af verdensomspændende religiøs forfølgelse.

Ældste Holland understregede, at »vi ikke bare kan kaste penge efter« den humanitære krise, hvor 90 millioner flygtninge er blevet fordrevet fra deres hjem. »Vi må stadig sikre os, at der er noget langt mere effektivt og uhåndgribeligt end det. Og det er selve den religiøse tro, der giver dem deres identitet.«

»Lad os sikre os, at vi giver dem mulighed for at beholde deres håb, deres udtryk, deres kærlighed til Gud eller deres forhold til Gud på den måde, som de tror på.«

Ældste Holland understregede musikkens essentielle plads i religiøs tilbedelse og til at forstærke en følelse af selvværd blandt flygtninge og internt fordrevne mennesker. »Vi er nødt til at give folk de bånd, der binder dem sammen, og som gør dem til dem, de er, og musikken bliver et af dem, og musik har været et af dem for os. De er knyttet sammen med dette utrolige bånd.«

Windsorkonferencen lagde særlig vægt på den undertrykte religiøse minoritet, yazidierne, i det nordlige Irak. Baronesse Nicholson beskrev, hvordan terrorgrupper havde rettet sig mod kulturelle udtryk: »Musik er kernen i alles tro, og yazidierne var ikke i stand til at øve sig på musik i lejrene, ISIS skød præsterne.«

Professor Michael Bochmann, professori violin og kammermusik ved Trinity Laban Conservatoire of Music and Dance, fortalte, hvordan AMAR og deres partnere havde støttet yazidiernes kulturelle og musikalske behov, herunder optagelse og promovering af yazidiernes musik og korgrupper. Han udtrykte taknemmelighed for Latter-day Saint Charities i deres støtte af AMAR og sagde, at samarbejdet med søster Sharon Eubank og baronesse Nicholson havde været »et virkeligt højdepunkt. Vi har bragt glæde til yazidierne, der bor i lejrene, vi har dannet et kor, og vi har bevaret yazidiernes religiøse musik.«

Med flygtninge, der forbliver i lejre i et gennemsnit på 11 år, er det afgørende at tage sig af fordrevne menneskers mentale og følelsesmæssige helbred. Søster Sharon Eubank siger: »Mange af dem har set deres familie blive dræbt for øjnene af dem, eller også har de oplevet forfærdelig seksuel vold eller mange andre meget, meget svære ting. Og traumet er som en tidsbombe, den sidder under deres hud, og de venter bare på, at den springer. Den skal forsigtigt slippes ud i sikre omgivelser og behandles med stor dygtighed, ellers er personen for evigt blevet bremset ved denne skillevej.«

Søster Eubank citerer forskning, der er foretaget i lejre i Jordan ved Center for Mind Body Medicine og siger, at 32 procent af de syriske voksne flygtninge melder, at de føler, at alt er så håbløst, at de ikke ønsker at fortsætte med at leve. »Problemet er så stort og akut, at ingen kan løse det,« siger hun. »Det vil kræve en koalition, hvor alle spiller forskellige roller.« Latter-day Saint Charities har lært værdifulde lektier med partnere, af erfaringer i andre dele af verden, hvor behovet også er akut. Søster Eubank kom med »tre vigtige forslag« ud fra disse erfaringer. »For det første, erkendelsen af, at åndelig helbredelse er kraftfuld medicin og afgørende for at tjene. For det andet, tilbyd grundlæggende følelsesmæssig og åndelig omsorg, deriblandt andres eksempler på, hvordan de er kommet sig, og har fundet lindring. For det tredje, forbind prikkerne i følelsesmæssig og åndelig omsorg i en omfattende og konsekvent plan.«

Boyce Fitzgerald, der fører tilsyn med de sidste dages hellige humanitære indsats i Mellemøsten/Det Nordafrikanske Område, talte om den praktiske respons på individuelle behov og om at arbejde sammen med lokale partnere. Der lægges større vægt på at hjælpe familier til at opretholde deres levebrød gennem uddannelse og selvhjulpenhed.

Andre deltagere ved konferencen omfattede: Ældste Gary B. Sabin præsident for Det Europæiske Område i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige; professor W. Cole Durham, præsident for G20 Interfaith Forum; professor BrettG. Scharffs, leder for International Center for Law and Religion Studies, Brigham Young University; og dr. David M. Kirkham, senior stipendiat ved BYU Law School.  

I en tid, hvor religiøs forfølgelse tvinger millioner til at migrere, omtalte ældste Sabin de sidste dages hellige egen tidlige oplevelse med religiøs undertrykkelse og fremhævede princippet om religionsfrihed. »Det er alle troende og samvittighedsfulde menneskers ansvar, at forstå og fremme denne grundlæggende menneskelige frihed for sig selv og for alle omkring os,« siger han. »For os er det, vi lærer af historien stadig tydeligt, at religionsfrihed ikke må tages for givet.«

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.