Pressemeddelelse

Frontlinjen i Kirkens tjeneste: Biskopper

Et kig på lægmandspræster i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Europa

Biskopper i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har ikke en præsteuddannelse, de behøver ikke at have en teologisk eksamen, og de tjener i begrænset tid. Men Kirkens medlemmer ærer og respekterer biskopperne, fordi de tror, at biskopper er kaldet af Gud til at lede dem.

Hvad er en biskop?

En biskop er leder for en lokal menighed. Grenspræsidenter leder mindre menigheder, som kaldes grene. En biskop og hans to rådgivere udgør biskoprådet eller det ledende råd i menigheden. I Kirkens håndbog står der: »Biskoprådet har ansvaret for alle medlemmer, organisationer og aktiviteter i menigheden.«

Biskoppens ansvar

En biskops pligter svarer meget til det, en pastor, præst eller rabbiner gør, men biskopper er ulønnede og tilbringer mange timer om ugen med kirketjeneste, mens han samtidig forsøger at balancere det med et familieliv og et fuldtidsarbejde. Biskopper fører tilsyn med medlemmernes åndelige, sociale og timelige behov i deres menighed, mens de også varetager administrative opgaver. For eksempel organiserer biskopper gudstjenester, fører tilsyn med alle menighedens organisationer og råds medlemmer, varetager velfærdsindsatsen og rådgiver medlemmer med deres åndelige og timelige behov.

At tænke over denne opgave kan føles »overvældende«, bemærker biskop David Newell fra Eskilstuna i Sverige. »Man er selvfølgelig overvældet, og man føler sig sikkert utilstrækkelig i forhold til opgaven,« forklarer biskop Newell, »men man accepterer kaldelsen, fordi man tror, at Herren vil støtte én og gøre én i stand til at gøre det bedre, end man kan alene.«

Victoria og Ben Dearnley fra Manchester i England siger, at deres biskop har »beriget deres liv umådeligt« ved at støtte dem i vanskelige tider. »I en vanskelig periode for nylig sørgede vores biskop for, at vi ikke manglede noget, både fysisk og åndeligt. Han løftede os op, da alt håb syntes tabt, og bad for os, da vores styrke svigtede.«

En biskops formål er at hjælpe medlemmer i deres indsats for at følge Jesus Kristus, og det omfatter at hjælpe dem, der har begået fejl, og dem, som møder livets udfordringer.

»Jeg kan tænke på et tidspunkt, hvor jeg var den første besøgende hos et par efter fødslen af deres dødfødte søn. Hvad i alverden kunne jeg sige?« beskriver biskop Newell det. »Udtryk for min kærlighed og for Frelserens kærlighed var nok.«

Biskop James Holt fra Manchester i England siger, at den sværeste del af hans ansvar er, »når folk træffer dårlige beslutninger, der er skyld i smerte for dem selv eller andre. Vi tror på handlefrihed, så vi ser folk træffe dårlige valg og gode.«

                               

Nicu Jigolea, der er grenspræsident eller leder for en mindre menighed i Rumænien, er helt enig. »Det sværeste i min kaldelse er at se folk træffe forkerte valg, og derfor kan de ikke nyde velsignelserne fra Gud.«

          At hjælpe kirkemedlemmer gennem omvendelse er en vigtig del af en biskops ansvar. Biskop Daniel P. Daetwyler fra Bern i Schweiz forklarer, at han ikke dømmer de medlemmer, han hjælper, fordi han kan mærke Guds kærlighed til dem. »Jeg kan fornemme Frelserens glæde for enhver, som ønsker at omvende sig og komme ham nærmere. I begyndelsen var jeg forbløffet over dette, for som mennesker har vi en tendens til at være skuffet over opførsel, som ikke lever op til vores forventninger. Men sådan er Herren ikke. Jeg kan mærke hans glæde over hver eneste af sine børn, som kommer til ham.«
 

Processen med at vælge en biskop

Biskopper fører ikke valgkamp for at blive valgt. Regionale ledere, som kaldes stavspræsidenter, anbefaler navne til Det Første Præsidentskab i Kirken. Når navnet er godkendt, spørger stavspræsidenten, om den mulige biskop vil acceptere opgaven og beder biskoppens hustru om hendes støtte.

Kirkens håndbog forklarer: »Lederne søger Åndens vejledning, når de skal afgøre, hvem der skal kaldes. De overvejer den værdighed, som kaldelsen kræver. De overvejer også medlemmets personlige eller familiemæssige omstændigheder. Enhver kaldelse bør gavne de mennesker, der betjenes, medlemmet og medlemmets familie.«

De lokale ledere roterer cirka hvert femte år, så derfor kan en nabo hurtigt blive biskop. Biskop Holt mindes, da han blev bekendtgjort som biskop, »lød der et højt gisp i forsamlingen. Jeg vidste, hvad de følte! Jeg var bekymret og tilbageholdende, da jeg virkelig ikke vidste, hvad det indebar. Det er et så overvældende ansvar, at jeg konstant spekulerer på, om jeg kan leve op til den tillid, Herren har vist mig.«

Når en biskop er valgt, bliver hans navn nævnt for den lokale menighed. Så har medlemmerne mulighed for at vise deres støtte til den nye biskop ved at række hånden op. Men at hæve hånden for at støtte nogen svarer ikke til at stemme for dem, men udviser tillid til, at en person er kaldet af Gud.

Jiri Cerven fra Tjekkiet siger, at han støtter sin biskop ved »altid at spørge ham, om han har brug for hjælp. Jeg løfter min hånd højt op, når der skal opretholdes. Som familie beder vi for hans velbefindende hver dag.«

Når biskopper bliver afløst, henviser mange kirkemedlemmer stadig til dem som »biskop«, selv om de får nye opgaver, hvor de tjener i menigheden. »Jeg håber, at når jeg bliver afløst, vil jeg få min drømmekaldelse og blive børnehaveleder for mine to små børn,« siger biskop Paul Jared Brooks fra Manchester i England.

Sådan tjener biskopper i Europa lige nu

I Det Europæiske Område tjener over 1.200 biskopper for tiden. Selv om hvert land har sit sprog og sin kultur, er de fleste biskopper enige i, at deres opgaver ligner hinanden. Biskop Francisco Javier Modes Calvelo i Madrid i Spanien siger: »Jeg formoder, at det ikke er meget anderledes at være biskop i Spanien end i noget andet land. Enhver biskop overalt i verden må arbejde for at hjælpe, opløfte og inspirere vor himmelske Faders børn.«

Biskop Holt forsøger at følge Guds vilje for at hjælpe medlemmerne i hans menighed. »Mit job er ganske enkelt at spille den rolle, som han ønsker, at jeg spiller i en persons liv, og at lytte til Ånden. Jeg overlader ganske enkelt resten i hans hænder.«

Biskopper og deres rådgivere afholder også regelmæssige interview med medlemmer over 11 år som en del af deres opgave. Formålet med interview er for biskoprådet at lære deres menighed at kende og at forstå en persons forpligtelse over for Kirken og dens lære.

»Ved hvert interview føler jeg, at Herren ønsker, at jeg skal udvikle mig i mit liv og tjene bedre i min kaldelse,« forklarer Maria Stoica fra Rumænien. »Vi begynder med en bøn for at invitere Herrens Ånd til at være hos os, og derefter stiller han mig nogle enkle spørgsmål om mit åndelige velbefindende. Alle spørgsmålene er enkle, og de får mig til at åbne min sjæl, hvor jeg har problemer.«

»Jeg har været medlem af Kirken hele mit liv og har oplevet mange interview med biskoppen, og jeg kan forsikre alle om, at de er interview med kærlighed og omsorg for dig på individuel basis,« forklarer Laura Shuttleworth fra Manchester i England. »Biskopper er almindelige, virkelige mennesker som dig og mig … så stol på Herren og stol på din biskop.«

Biskopper ønsker at hjælpe, forklarer biskop Calvelo. »Prøv ikke at bære syndens byrder, prøvelser eller vanskeligheder alene,« siger han. »En biskop er en person, som man kan stole på, som de kan være oprigtige overfor og åbne deres hjerte; deres biskop ønsker virkelig at hjælpe dem.«

Biskop Calvelo siger, at det er hans erfaring, at biskopper tager deres kaldelse alvorligt og tjener med kærlighed. »Jeg mindes ikke nogensinde at have mødt en leder, som var stolt af sin kaldelse, som pralede og ønskede at udøve uretfærdigt herredømme eller myndighed over folk. I stedet så alle de ledere, som jeg har mødt, deres kaldelse som et stort ansvar.«

Biskop Daetwyler forklarer, at når man får kaldelsen som biskop, svarer det til at have et forstørrelsesglas i sit liv. »Menighedens medlemmer har en tendens til at notere hvert eneste ord og handling, hvilke gør det til en udfordring at overvinde vores svagheder. En biskop er en person ligesom alle andre, med alle slags ufuldkommenheder. Men med vores kaldelse, har vi også accepteret ansvaret for at tjene og elske vores medmennesker betingelsesløst.«

Biskop Brooks erkender, at biskopper ikke er fuldkomne. »Man kan ikke være en fuldkommen biskop. Man kan være ret god, men man vil altid gøre noget forkert, man går glip af gyldne muligheder og glemmer ting.« Men trods deres ufuldkommenheder siger han, at biskopper forsøger deres bedste på at styrke deres samfund. At være biskop fik mig til at forstå, at Kirken bliver drevet af almindelige mennesker, som prøver at gøre noget ekstraordinært med den ekstraordinære myndighed, der er blevet givet til dem.«

Biskopper i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tjener som frivillige. De er måske ikke fuldkomne, men Kirkens medlemmer værdsætter deres ledelse og stoler på, at de er kaldet af Gud.

Biskopper mødes med kirkemedlemmer regelmæssigt for at forstå deres behov.

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.