Pressemeddelelse

Covid-19’s påvirkning af missionærskoler

Med virkning fra den 16. marts 2020 vil alle missionærer, der planlægger at begynde på missionærskolerne i Provo i Utah eller i Preston i England blive fjernundervist via videokonference

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har udsendt følgende brev onsdag den 11. marts til medlemmer af Kirken verden over. Kirkens øverste ledere bekendtgjorde en væsentlig ændring for missionærskolerne i Provo i Utah og i Preston i England.

MTC-ProvoMTC5799-7-2017-resized-(1)_KZ.jpg
© 2020 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved.
 

Kære brødre og søstre

Omsorg for helbred og velbefindende for vores missionærer og dem, som de møder, er afgørende for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi har rådført os med regeringsledere, kirkeledere og læger verden over omkring udbredelsen af COVID-19. Vi har i bøn overvejet dennes hastige udbredelse og tager nu yderligere skridt på missionærskoler, for at beskytte missionærer og forhindre en yderligere udbredelse af virussen.

Fra den 16. marts 2020 vil alle missionærer, der planlægger at komme til missionærskoler i Provo i Utah og i Preston i England blive fjernundervist via videokonference. Andre missionærskoler vil forsætte og fungere som normalt, men de vil ikke modtage missionærer fra regioner, hvor regeringsembedsmænd begrænser aktivitet. Missionærer fra disse områder vil også blive undervist via videokonference.

Vi tror, at denne midlertidige virtuelle undervisning vil bidrage til at forberede missionærer til marken, og samtidig minimere risici i forbindelse med denne smitsomme sygdom.

Hver missionær vil modtage specifikke oplysninger om længden af undervisningen, skemaer og andre rejseplaner, når vedkommendes startdato nærmer sig. Når missionærer færdiggør deres undervisning online, vil de rejse direkte til deres missionsopgave.

Vi vil fortsat tæt følge udviklingen og foretage enhver nødvendig tilpasning.

Vi elsker vores missionærer og deres familier og er taknemlige for deres villighed til at tjene Herren. Vi håber, at de vil benytte denne enestående mulighed for undervisning til at forberede sig til en vidunderlig periode med kristuslignende tjeneste.

Med kærlig hilsen

Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum


 

Retningslinjer vedrørende omtale:Når der skrives om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, vær da venlig at bruge Kirkens fulde navn i den første henvisning. Se yderligere information om brugen af Kirkens navn i vore retningslinjer på internettet. »Retningslinjer.